Krops- og åndedrætsanalyse med tilpasset behandling.
Til alle kropstyper og variationer af “noget der værker”. Vi arbejder med restorative yogastillinger og kropsterapi, for at skabe ro i dit nervesystem. Det låser op for din krop, og får dig til at føle dig mere frisk, bevægelig og rolig.

Restorativ behandling

Restorativ behandling er for dig, der oplever stress, smerter eller uro. Din situation kan skyldes flere forskellige faktorer. Og ligesom du er unik, vil din behandling også være unik.

Kroppen har heldigvis en naturlig evne til at helbrede sig selv, når vi tager os ordentligt af den. Ubalancer i form af stress, traumer, ulykker, sygdom, slid eller lignende, kan imidlertid have svækket immunsystemet og dermed kroppens naturlige evne til at hele sig selv.

For at genoprette balancen i din krop, skal vi først og fremmest stimulere din krops mulighed for at restituere. Udgangspunktet er åndedrættet, for ad den vej at arbejde med nervesystemet. Udover åndedrætsterapi indgår der i behandlingen forskellige former for kropsterapi og aktiveringsteknikker. Der bliver taget højde for påvirkning af de forskellige organer samt meridianer og bindevæv.  Meditations- og mindfulnessøvelser kan indgå, og nogle gange bruger vi redskaber som fx bolde, yogaudstyr og lignende i behandlingen.

Humlen er at løsne kropslige spændinger, så du kan restituere og finde tilbage til din egen naturlige balance.

Andre spændende muligheder

FAMO Fascia Movement

Hvis du ønsker at målrette din bevægelsespraksis efter dine specifikke behov og ønsker, kan du få en privatsession. Med udgangspunkt i FAMO fascia Movement fokuserer vi på samspillet mellem muskler og bindevæv og arbejder hen imod at give dig og din krop indre styrke, støtte og vitalitet samt på at forbedre din tilpasningsevne overfor livets fysiske og mentale udfordringer og omstændigheder.

Gravidmassage

Gravidmassage

Vores graviditetsmassage er skabt til den forventningsfulde kvinde, der ønsker en lindrende og plejende oplevelse. Slap af og lad vores erfarne massørs kyndige hænder arbejde magi på din krop, mens du hviler på vores specielle gravidpuder, der gør det muligt at ligge komfortabelt på maven.

Helhedsorienteret kiropraktik, FAMO Fascia Movement

Holistisk kiropraktik

Holistisk kiropraktik er en tilgang til behandling som fokuserer på hele kroppen som en integreret helhed.
Det betyder, at jeg som kiropraktor ikke kun behandler specifikke symptomer eller problemer som fx ryg- og nakkesmerter, men også ser på dit helbred som en samlet enhed.

Infrarødt saunatæppe

Infrarødt saunatæppe

Det infrarøde lys trænger dybt ind i kroppens væv og muskler og lindrer spændinger. Varmen øger blodcirkulationen og hjælper med at reducere stress på hjerte og kredsløb. Samtidig fremmer svedproduktionen en naturlig udrensning af affaldsstoffer og reducerer inflammation i kroppen.